Torben Lunde kommer fra det velrenommerede Gorrissen Federspiel, hvor han var specialiseret i insolvens.
”Jeg glæder mig til at komme til et mindre og mere lokalt forankret advokatkontor, hvor jeg får en mere udadvendt rolle og kommer tættere på de klienter, jeg rådgiver. Og så er det selvfølgelig også et stort trækplaster, at jeg skal være med til at sætte mit præg på en ny afdeling med fokus på insolvens,” fortæller Torben Lunde, associeret partner i enp advokater.
Sammen med advokaterne Morten Bøgenskjold og Bjarne Skov skal Torben Lunde være med til at bygge et power house med speciale i insolvens hos enp advokater. Det nye specialiserede kontor er en del af en strategi, der skal styrke advokatkontoret.
”Jeg har været vant til at arbejde i større teams. Hos enp advokater bliver jeg en del af et mindre, hvor jeg samtidig skal være med til at lægge den overordnede strategi og sætte retningen. Jeg ser frem til både at tage ansvar for helheden i arbejdet med vores klienter og være med til at definere rammerne for at løfte insolvens. Herigennem kan jeg være med til at sikre, at vores klienter får den bedst mulige hjælp og værdi af vores arbejde,” uddyber Torben Lunde, associeret partner i enp advokater.
Der er i dag en tendenstil, at man ofte kigger mod København, når det handler om insolvens – det vil enp advokater lave om på. Målet er at tiltrække flere klienter ved at kunne tilbyde større know-how inden for området.
”Det er en kæmpe gevinst for enp advokater, at vi får en så erfaren kapacitet som Torben Lunde med om bord. Torben Lunde har både erfaring fra den finansielle sektor og stor ballast fra at have siddet med nogle af Danmarks største og mest komplekse konkursboer hos de store københavnerkontorer. Med et power house kan vi nu i Roskilde tage større og mere komplekse sager, fordi vi er flere og bliver dygtigere på området. Målet er at blive top of mind hos dem, der sidder med insolvens, og hos de virksomheder, der har brug for hjælp,” slutter Morten Bøgenskjold, partner i enp advokater.
Torben har første dag hos enp advokater den 1. april. enp advokater har dybe rødder i Roskilde og er engageret i lokalmiljøet igennem Erhvervsforum Roskilde og FC Roskilde. Firmaet har i dag syv partnere, og er i alt 21 ansatte, der rådgiver og hjælper virksomheder og private med blandt andet tvistesager ved domstolene og andre instanser, erhvervsretlige og kommercielle anliggender, immaterial retligeproblemstillinger, køb af bolig og fast ejendom samt i familieretlige forhold og alle typer straffesager.
For mere info kontakt: Advokat og partner, Morten Bøgenskjold, tlf. 51845185.